alle forældre opdager før eller siden, at deres barn er en lille chef for hverdagens kriser, men endnu ikke helt har overblikket. følelserne er ægte. proportionerne er skæve. sådan er det bare.
listen, mandag til fredag
- månen, fordi den var i det forkerte vindue.
- hans sok, fordi den var en sok.
- bananen, jeg skrællede, fordi hun selv ville skrælle bananen.
- den samme banan, efter hun havde skrællet den, fordi den nu var skrællet.
- hunden, fordi den gik udenfor uden at sige farvel.
- hunden, fordi den kom ind igen.
- tirsdag, sådan helt generelt.
- hans skygge, fordi den fulgte efter ham.
- hans skygge, fordi den stoppede, når han stoppede.
- sangen, der sluttede.
- sangen, der begyndte.
hun græd, fordi den kiks, hun ville have, var den kiks, hun havde.
nu gemmer vi dem i Kaiary. ikke fordi de knuser hjertet — selvom den med månen virkelig ramte mig — men fordi du om seks måneder ikke kan nævne en eneste ting, dit lille barn blev ked af i denne uge. og det ville være synd at glemme. skriv dem ned. bananen er hele pointen.
